DE Jobs

Search from over 2 Million Available Jobs, No Extra Steps, No Extra Forms, Just DirectEmployers

Job Information

AniCura Aut. veterinærsygeplejerske søges til AniCura Aarhus Dyrehospital in Stockholm, Sweden

AniCura Aarhus Dyrehospital , er et af landets største henvisnings- og vagthospitaler, hvor vi udelukkende behandler henviste og syge dyr. Vi har netop åbnet dørene til helt nye omgivelser efter en omfattende udvidelse og ombygning af vores tidligere hospital. Vi kan nu byde på en arbejdsplads, med blandt andet en stor ICU-afdeling, 6 operationsstuer, ny stor isolationsafdeling, 2 røntgenrum, et stort in-house laboratorium, sterilcentral, udvidet genoptræningsafdeling, CT, MRi og gode indlæggelsesfaciliteter for både hunde og katte.

Du vil få fantastiske og passionerede kollegaer, med høj faglighed, et tempofyldt energiniveau og hvor der bidrages med en positiv, personlig og humoristisk omgangstone. Nuværende består teamet af 21 veterinærsygeplejersker, 1 sterilassistent, 11 elever, 19 dyrlæger, 1 bogholder og vores direktør.

Vi håber du har lyst til at møde os og være en del af vores team!

Arbejdsopgaverne , vil primært være i vores hospitals- og operationsafdeling og bestå af opgaver som håndtering og behandling af indlagte og akutankomne patienter, klargøring og monitorering af operationspatienter, assistance ved operationer og udredninger, daglig behandling af medicinske og kritiske patienter, laboratorie og røntgen.

Der kan også forekomme dage i vores reception, hvor vejledning, modtagelse og afregning i skranken samt telefonpasning, vil være dagens arbejdsområde.

Uanset, hvor du er i huset, vil du få en spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og dage, der sjældent ligner dagen før.

Kvalifikationerne, kan strække sig fra nyuddannet til meget erfaren veterinærsygeplejerske. Vigtigst er det for os, at du har lyst til udvikling og læring og ønsker at indgå i et team, hvor samarbejde, engagement, faglig stolthed og stort individuelt ansvar vægtes højt.

Du vil hurtigt blive en del af vores team og vi tager alle fælles ansvar for at give dig en god og tryg oplæring. Den første del af oplæringsperioden varer 4 uger. Her følger du én-til-én dine nye kollegaer i de forskellige funktioner, der er relevant for din stilling. Herefter inddrages du i arbejdsfunktionerne – men der altid en hjælpende kollega indenfor rækkevidde.

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt samt deltagelse i vores vagtbemanding. Den daglige arbejdstid vil ligge i tidsrummet 7.30.00 til 19.00 på hverdage og vagtarbejde på hverdage såvel som weekender og helligdage.

Grundet afvikling af sommerferie i den kommende tid, vil samtaler afholdes løbende og stillingerne ønskes besat pr 1. september 2024.

Vil du være en del af vores hus?

Så, send din ansøgning ved at trykke på ”ansøg nu”. Samtaler vil blive afholdt løbende. Eventuelle spørgsmål kan rettes til ledende veterinærsygeplejerske Maria Munk Nielsen på tlf. 86282788 og mail maria.munk @anicura.dk (britt.ingvertsen@anicura.dk)

DirectEmployers